Julestemningen breder sig...
Byens hjælpsomme borgere mødes hvert år i slutningen af november for at pynte og opsætte Borgerforeningens julestandere.
Alle - store som små - er meget velkomne til en hyggelig dag, hvor vi i fællesskab vikler gran om standerne, sætter pærer i og opsætter standerne på Hovedgaden og på Gl. Jernbanevej.
Borgerforeningen giver pølser/brød og drikkevarer til alle fremmødte, og om eftermiddagen er der hjemmebagt kage og kaffe.
Så kom og vær med til at lade julestemningen brede sig i vores by. Den nøjagtige dato for den årlige pyntning bliver opslået ved indfaldsvejene til byen og på Borgerforeningens hjemmeside og Facebook-side.